Beskrivelse
Maono WM760 A2 trådløst mikrofon-system
WM760 A2-systemet består af 2 håndholdte og trådløse mikrofoner samt en modtager, der håndterer begge mikrofoner. Sættet kan anvendes i et væld af forskellige situationer, da det både er vellydende, solidt, let at tilslutte og bruge, samt har et stabilt signal.
Modtagerens jackstik skal blot tilsluttes det lydanlæg, du vil bruge – f.eks. et sanganlæg, en aktiv højttaler, et lydkort, en forstærker et karaokeanlæg eller tilsvarende – og derefter tændes. Et øjeblik efter har de to mikrofoner kontakt til modtageren, og du kan komme i gang med at synge eller tale.
Der er mulighed for at skrue op og ned på den enkelte mikrofon, og hvis du skulle opleve interferens i løbet af en optræden, kan du også let skifte frekvens på selve mikrofonen.
Maono WM760 A2 skal bruge 6 x AA batterier for at fungere. 2 batterier i begge mikrofoner og 2 batterier i modtageren.
Brug for flere mikrofoner?
Du har hele 20 UHF-kanaler til rådighed, så du får aldrig problemer med, at de to mikrofoner generer hinandens frekvenser, og du kan også, uden problemer, have flere af disse systemer i brug på samme tid. Skal du eksempelvis bruge 4 mikrofoner, kan du altså fint investere i to af disse systemer, da hvert system automatisk finder ledige kanaler/frekvenser, når det tændes.
Hvad kan man bruge Maono WM760 A2 til?
WM760 A2 er det oplagte valg i mange forskellige situationer, da det er så let og sikkert at bruge. Blandt andet er det fremragende sammen med et karaokeanlæg, men også til konferencieren, til en tale, til sang i kirken eller forsamlingshuset, til gadeoptræden, til hjemmestudiet, til skoler osv.
Vi har også mange kunder, der køber dette anlæg til børneværelset, så arvingerne kan synge sammen med venner – enten over en lille aktiv højttaler, Tv’ets soundbar, en guitarforstærker, et stereoanlæg, eller hvad de nu lige har til rådighed.
Rækkevidden på systemet er hele 80 meter, så du kan bevæge dig frit omkring på det venue, hvor du skal bruge det, og WM760 A2 kan også sagtens anvendes udendørs.






