K KT-04UP mixer, 4-kanals mixer med indbygget lydkort, effekter, Bluetooth og MP3-afspiller

549,00DKK

KT-04UP er en 4-kanals mixer med indbygget lydkort, effekter, Bluetooth og MP3-afspiller. Den er velegnet til små lydopgaver, samtidigt med at du får de nødvendige værktøjer til at afspille musik, enten trådløst via Bluetooth eller via en computer. Derudover har KT-04UP indbygget lydkort, således at du kan bruge mixeren som en indspilningsmixer sammen med en computer og et tilhørende computerprogram.

 

 

Varenummer: K KT-04UP Kategorier: , , Tags: ,

Beskrivelse

Den kompakte KT-04UP har 4 kanaler, hvor de første 2 kanaler både har indbyggede mikrofon-forforstærkere med XLR-stik og line-indgange. Kanal 3/4 er en kombinationskanal, som man enten kan bruge til at samle 2 linesignaler, eller som man kan bruge som en stereo-kanal til keyboard, elpiano eller andre stereo-lydkilder. Hver kanal har egen gain regulering med overbelastningsled, og du får en omfattende tonekontrolssektion med både diskant, mellemtone og basregulering.

Mixeren har indbygget MP3-afspiller, så du kan sætte et USB-stik direkte i mixeren og styre musikken direkte fra KT-04UP. Du kan endda tilslutte til MP3-afspiller via Bluetooth og afspille musik trådløst via en smartphone eller tablet, eller du kan tilslutte en computer og afspille din musik derfra.

Det er svært at lave et godt lydmix uden gode effekter. KT-04UP er derfor tillige udrustet med en effektprocessor med 16 digitale effekter, som du kan bruge til at tilføre fylde til en vokal eller akustisk guitar eller til andre instrumenter, som vil have gavn af at få et løft. Hvis du selv har en effekt, som du vil bruge sammen med mixeren, så kan du også gøre dette via mixerens indbyggede send/return kredsløb, og KT-04UP har endda inserts på kanal 1 og 2, hvilket normalt er noget, man kun får på langt dyrere mixere.

Yderligere information

Vægt 2 kg